Blog Image

Velkommen

Nummerbåd

Arbejde Posted on 27 Jul, 2010 02:30

Nummerbåden er ved at få en overhaling inden søsætning. Skroget er blevet rengjort og malet.

Den fine nyrenoverede Lister motor er ilagt og afprøvet.

Det er desværre ikke lykkedes at finde det gamle ror fra Peter Suaq. Det ville have pyntet!

foto. finn østergaard



Tur til Store Koldewey

Ture Posted on 27 Jul, 2010 00:58

Der er iøjeblikket mange aktiviteter igang på Store Koldewey.

To hold geologer fra GEUS, fotograferer og finder fossiler. Et tredie hold borer 200 m. ned i undergrunden og samler prøver til videre undersøgelse i Danmark.

Alle har været forbi DMH, hvorfra alt boregrej og materialer bliver slinget ud med helikopter.

Det har givet en del ekstra arbejde, men også spændende og interessante oplevelser. Ikke mindst da vi blev tilbudt en tur i helikopter ud til boreholdet.

På hjemturen blev det til en mellemlanding ved den historiske varde hvor Danmark-Ekspeditionen første gang “Tog landet i besiddelse” den 13 august 1906.